Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Guds Hjærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
sidde der i Næven paa ham som en Slags Erstat-
ning. Og saa var det ogsaa det eneste Stykke han
nogensinde hade faaet forærende, der var noget
værd! Ellers var det altid gammelt Skrammel fra
Lossepladsen.
Da Klokken slog ti paa Rosenborg, blev Ditte
for Alvor urolig. Hun vilde ha givet meget til, at
Karl hade været hjemme i Aften; søge efter Dren-
gen var jo haabløst, han kunde lige saa godt være
i den ene Ende af Byen som den anden. Men
hun trængte til nogen der sa’e: Han kommer saa-
mænd nok skal du se; der er ikke sket andet end
det at han er blevet forsinket. Maaske er Ejnar
og han gaaet i Cirkus, saadanne to Knægte kan
finde paa saa meget! —
Hun sae sig alt dette selv; men netop fordi hun
ikke troede paa det, trængte hun til at en eller anden
sae det. Helst Karl —
han sae aldrig andet end
han kunde staa ved!
Hvert Øjeblik var hun ved Vinduet for at kigge
ned i Gaarden; hvergang hun hørte Skridt i
Trappen, lukkede hun Døren op ud til den lange
Gang.
Nu blev der tændt Lys nede i Arbejdsmand
Andersens Stue; hun gik ned til Selma for at høre,
om hun vidste noget. Selma hade været ude at
søge, hun hade Sjalet paa endnu. Hun saa for-
grædt ud.
»Ka De forstaa det?« sa’e hun. »Nu har jeg
pisket rundt i to Timer, paa alle de optænkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
