Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXII
Synk kuns ene uden Blusel
did hvor Dybet græmmet luder
over altfor tunge Tanker,
hvor den store Tomhed ruger
som en skæbnesvanger Trusel!
Gaa tilbage til din Gud!
—
eller flyv i Rummet ud
hvor det Ny landflygtig vanker!
D
itte hade denne Gang godvillig taget sine Draaber
og sov det meste af Natten. Da hun slog Øjnene
op, var hun helt klar, og vidste straks at det var
Dagen for Lille Peters Begravelse. Og hun vidste
mere end det —
tilstrækkeligt til at fri hendes Sind
for de sidste Spor af Livets Byrder og Savn. Hun
følte sig kraftesløs men let, Legemet mindede ikke
mere med Smærter og Tynge, og hendes Sind var
inde i en egen Ligevægtstilstand, der intet hade
med Sorger eller Glæder at skaffe. Intet kom hende
i Grunden dybere ved, hverken Peters Død eller
Karls Bekymring for hende. Hun hade udstridt.
Hen paa Formiddagen begyndte der at komme
Folk med Kranse og Blomster. Det var Folk fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
