Bibelen / 1. Mosebog 3 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Mosebog 3

  1.  Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud
      HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig
      ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"
  2.  Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens
      Træer;
  3.  kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke
      spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"
  4.  Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;
  5.  men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive
      som Gud til at kende godt og ondt!"
  6.  Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for
      Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og
      spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
  7.  Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor
      syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.

  8.  Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam
      og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
  9.  Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"
 10.  Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var
      nøgen, og så skjulte jeg mig!"
 11.  Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har
      spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"
 12.  Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af
      Træet, og så spiste jeg."
 13.  Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden
      svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."

 14.  Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være
      du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din
      Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
 15.  Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og
      hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i
      Hælen!"
 16.  Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit
      Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din
      Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"
 17.  Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og
      spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal
      Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig
      Føde af den alle dit Livs Dage;
 18.  Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din
      Føde;
 19.  i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender
      tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og
      til Støv skal du vende tilbage!"

 20.  Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt
      levende.
 21.  Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortler til Adam og hans Hustru og
      klædte dem dermed.
 22.  Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til
      at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage
      også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"
 23.  Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde
      dyrke Jorden, som han var taget af;
 24.  og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han
      Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til
      Livets Træ.