Bibelen / 2. Samuel 11 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Samuel 11

  1.  Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab
      ud med sine folk og hele Israel, og de hærgede Ammoniternes Land
      og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
  2.  Så skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit
      Leje og vandrede på Kongepaladsets Tag, at han fik Øje på en
      Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget
      smuk.
  3.  David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev
      sagt: "Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's
      Hustru!"
  4.  Så lod David hende hente, og da hun kom til ham, lå han hos
      hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter
      vendte hun hjem igen.

  5.  Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og
      lod sige: "Jeg er frugtsommelig!"
  6.  Da sendte David det Bud til Joab: "Send Hetiten Urias til mig!"
      Og Joab sendte Urias til David.
  7.  Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og
      Hæren, og hvorledes det gik med Krigen.
  8.  Derpå sagde David til Urias: "Gå nu ned til dit Hus og tvæt dine
      Fødder!" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra
      Kongen blev sendt efter ham;
  9.  men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin
      Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus.
 10.  Da David fik at vide, at Urias ikke var gået ned til sit Hus,
      sagde han til ham: "Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor går
      du så ikke ned til dit Hus?"
 11.  Urias svarede David: "Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og
      min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret på åben Mark;
      skulde jeg da gå til mit Hus for at spise og drikke og søge min
      Hustrus Leje? Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg
      gør det ikke!"
 12.  Da sagde David til Urias: "Så bliv her i Dag; i Morgen vil jeg
      lade dig rejse!" Urias blev da i Jerusalem den Dag.
 13.  Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik
      ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig på sit Leje
      hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.

 14.  Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med
      Urias.
 15.  I Brevet skrev han: "Sæt Urias der, hvor Kampen er hårdest, og
      lad ham i Stikken, så han kan blive dræbt!"
 16.  Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias på en Plads,
      hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham:
 17.  og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle
      af Folket, af Davids Mænd; også Hetiten Urias faldt.
 18.  Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
 19.  og han gav Sendebudet den Befaling: "Når du har givet Kongen
      Beretning om hele Slagets Gang,
 20.  kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig:
      Hvorfor kom I Byen så nær i Slaget? I måtte jo vide, at der
      vilde blive skudt oppe fra Muren!.
 21.  Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke
      en Kvinde, som kastede en Møllesten ned på ham fra Muren, så han
      fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren så nær? Så skal du
      sige: Også din Træl Hetiten Urias faldt!"
 22.  Så drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab
      havde pålagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op
      mod Joab, og han sagde til Budet:"Hvorfor kom I Byen så nær i
      Slaget? I måtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra
      Muren!  Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var
      det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned på ham fra
      Muren, så han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren så
      nær?"
 23.  Budet sagde til David: "Mændene var os overlegne og rykkede ud
      imod os på åben Mark, men vi trængte dem tilbage til Portens
      Indgang;
 24.  så skød Bueskytterne oppe fra Muren på dine Trælle, og nogle af
      Kongens Trælle faldt; også din Træl Hetiten Urias faldt!"
 25.  Da sagde David til Budet: "Sig til Joab: Du skal ikke græmme dig
      over den Ting; thi Sværdet fortærer snart den ene, snart den
      anden; fortsæt med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de
      Ord skal du sætte Mod i ham!"

 26.  Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun
      Dødeklage over sin Ægtefælle.
 27.  Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus,
      og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David
      havde gjort, var ondt i HERRENs Øjne.