Bibelen / Første Kongebog 14 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Kongebog 14

  1.  Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg.
  2.  Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man
      ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til
      Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg
      skulde blive Konge over dette Folk;
  3.  tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend
      dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå
      Drengen!"
  4.  Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og
      gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var
      sløve af Alderdom;
  5.  men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer
      til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er
      syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun
      forklædt."
  6.  Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad
      Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du
      forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende.
  7.  Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg
      ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit
      Folk Israel
  8.  og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke
      været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af
      hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne,
  9.  men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og
      krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men
      mig kastede du bag din Ryg;
 10.  se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde
      hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og
      jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til
      der ikke er Spor tilbage!
 11.  Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og
      den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er
      HERREN, der har talet!
 12.  Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø;
 13.  og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi
      han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav;
      thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds
      Behag inden for Jeroboams Slægt.
 14.  Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal
      udrydde Jeroboams Hus på den Dag.
 15.  Men også siden vil HERREN slå Israel, så at de svajer hid og did
      som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land,
      som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de
      har lavet sig Asjerastøtter og krænket HERREN;
 16.  og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam
      har begået og forledt Israel til."
 17.  Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun
      betrådte Husets Tærskel, døde Drengen;
 18.  og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham
      efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten
      Ahija.

 19.  Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte
      Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels
      kongers Krønike.
 20.  Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig
      til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans
      Sted.

 21.  Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og
      fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten
      År i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels
      Stammer for der at stedfæste sit Navn.  Hans Moder var en
      ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
 22.  Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og med de
      Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre
      havde gjort.
 23.  Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på
      alle høje Steder og under alle grønne Træer;
 24.  ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de
      Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, HERREN havde
      drevet bort foran Israeliterne.

 25.  Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen
      Sjisjak op imod Jerusalem
 26.  og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han,
      også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
 27.  Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
      Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved
      Indgangen til Kongens Palads;
 28.  og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten
      dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.

 29.  Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han
      gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
 30.  Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden.
 31.  Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet
      hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde
      ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.