Anden Krønikebog 1
1. Salomo, Davids Søn, fik sikret sig Magten, og HERREN hans Gud
var med ham og gjorde ham overmåde mægtig.
2. Da tilsagde Salomo hele Israel, Tusind- og Hundredførerne,
Dommerne og alle Israels Øverster, Fædrenehusenes Overhoveder,
3. og ledsaget af hele Forsamlingen drog han til Offerhøjen i
Gibeon. Der stod Guds Åbenbaringstelt, som HERRENs Tjener Moses
havde rejst i Ørkenen,
4. men Guds Ark havde David bragt op fra Kijat-Jearim til det Sted,
han havde beredt den, idet han havde ladet rejse et Telt til den
i Jerusalem.
5. Men Kobberalteret, som Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, havde
lavet, stod der foran HERRENs Bolig, og der søgte Salomo og
Forsamlingen ham.
6. Og Salomo ofrede der på Åbenbaringsteltets Kobberalter, som stod
foran HERRENs Åsyn, han ofrede 1000 Brændofre derpå.
7. Samme Nat lod Gud sig til Syne for Salomo og sagde til ham:
"Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!"
8. Da sagde Salomo til Gud: "Du viste stor Miskundhed mod min Fader
David, og du har gjort mig til Konge i hans Sted.
9. Så lad da, Gud HERRE, din Forjæftelse til min Fader David gå i
Opfyldelse, thi du har gjort mig til Konge over et Folk, der er
talrigt som Jordens Støv.
10. Giv mig derfor Visdom og Indsigt, så jeg kan færdes ret over for
dette Folk, thi hvem kan dømme dette dit store Folk?"
11. Da sagde Gud til Salomo: "Fordi din Hu står til dette, og du
ikke bad om Rigdom, Gods og Ære eller om dine Avindsmænds Liv,
ej heller om et langt Liv, men om Visdom og Indsigt til at dømme
mit Folk, som jeg gjorde dig til Konge over,
12. så skal du få Visdom og Indsigt; men jeg giver dig også Rigdom,
Gods og Ære, så at ingen Konge før dig har haft Mage dertil. og
ingen efter dig skal have det."
13. Derpå begav Salomo sig fra Offerhøjen i Gibeon, fra Pladsen
foran Åbenbaringsteltet, til Jerusalem; og han herskede som
Konge over Israel.
14. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1400
Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
hos sig i Jerusalem.
15. Kongen bragte det dertil, af Sølv og Guld i Jerusalem var lige
så almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som
Morbærfigentræ i Lavlandet.
16. Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
Handelsfolk købte dem i Kove.
17. De udførte en Vogn fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for
150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkenes Hjælp til alle
Hetiternes og Arams Konger.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:01 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/14_01.html