Bibelen / Ester 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ester 1

  1.  I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene
      fra Indien til Ætiopien, 127 Lande -
  2.  i hine Dage, da Kong Ahasverus sad på sin Kongetrone i Borgen
      Susan, tildrog der sig følgende.
  3.  I sit tredje Regeringsår gjorde han et Gæstebud for alle sine
      Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hærførere og
      Landsdelenes Fyrster var hans Gæster,
  4.  og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts
      Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.
  5.  Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i
      Borgen Susan, fra den højeste til den laveste, et syv Dages
      Gæstebud på den åbne Plads foran Parken ved Kongeborgen.
  6.  Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og
      rødt Purpur hængt op på Sølvstænger og Marmorsøjler, og Guld- og
      Sølvdivaner stod på et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt
      Marmor, Perlemor og sorte Sten.
  7.  Drikkene skænkedes i Guldbægre, alle forskellige, og der var
      kongelig Vin i store Måder på ægte Fyrstevis;
  8.  og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke nødte nogen;
      thi Kongen havde pålagt alle sine Hovmestre at lade enhver om,
      hvor meget han vilde have.
  9.  Også Dronning Vasjti gjorde et Gæstebud for Kvinderne i Kong
      Ahasverus's Kongeborg.

 10.  Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman,
      Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd,
      som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,
 11.  at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem
      for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes
      Dejlighed. Thi hun var meget smuk.
 12.  Men Dronning Vasjti vægrede sig ved at komme på Kongens Bud, som
      Hofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden
      blussede op i ham.
 13.  Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi
      Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og
      retskyndige,
 14.  og de, der stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata,
      Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske
      Fyrster, som så Kongens Åsyn og havde den øverste Magt i Riget:
 15.  Hvad skal der efter Loven gøres ved Dronning Vasjti, fordi hun
      ikke adlød den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved
      Hofmændene?
 16.  Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Påhør: "Dronning Vasjti
      har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men også imod alle
      Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;
 17.  thi Dronningens Opførsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og
      Følgen bliver, at de viser deres Mænd Ringeagt, når det hedder
      sig: Kong Ahasverus bød, at man skulde føre Dronning Vasjti til
      ham, men hun kom ikke!
 18.  Og så snart de hører om Dronningens Adfærd, lader Persiens og
      Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det høre; deraf kan der
      kun komme Ringeagt og Vrede.
 19.  Hvis Kongen synes, så lade han udgå et kongeligt Bud, som skal
      optegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, om
      at Vasjti aldrig mere må vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen
      skal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedre
      end hun.
 20.  Når så den Forordning, kongen lader udgå, bliver kendt i hele
      hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, både høje
      og lave, vise deres Mænd Agtelse.
 21.  Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen
      fulgte Memukans Forslag.
 22.  Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel
      med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, om at
      hver Mand skulde være Herre i sit eget Hus og tale sit Folks
      Sprog.