Salme 141
1. HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når
jeg råber til dig;
2. som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som
Aftenoffer!
3. HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4. Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen
med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5. Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er
det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end
sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6. Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de
skal høre, at mine Ord er liflige.
7. Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved
Dødsrigets Gab.
8. Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader
jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9. Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes
Snarer;
10. lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:06 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_e1.html