Bibelen / Ezekiel 33 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezekiel 33

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Når jeg fører
      Sværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte
      og gør ham til deres Vægter,
  3.  og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet og
      advarer Folket,
  4.  men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, og
      Sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans
      Hoved.
  5.  Han hørte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod
      kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin
      Sjæl.
  6.  Men når Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, så
      at Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dem
      bort, så rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod
      vil jeg kræve af Vægterens Hånd.
  7.  Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus;
      hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.
  8.  Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke
      taler for at advare ham mod hans Vej, så skal den gudløse vel dø
      for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.
  9.  Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skal
      omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø
      for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

 10.  Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore
      Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor
      kan vi da leve?"
 11.  Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
      Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender
      sig fra sin Vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde
      Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?
 12.  Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges
      Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den
      gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig
      fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved
      sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.
 13.  Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" og
      han stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet af
      hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret,
      han øver.
 14.  Og når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og han
      omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,
 15.  idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og
      følger Livets Bud uden at øve Uret, så skal han leve og ikke dø;
 16.  ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har
      gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.
 17.  Og så siger dine Landsmænd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men det
      er deres Vej, som ikke er ret.
 18.  Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret,
      skal han dø;
 19.  og når den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og
      Skel, skal han leve!
 20.  Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dømme eder
      hver især efter eders Veje, Israels Hus.

 21.  I vor Landflygtigheds ellevte År på den femte Dag i den tiende
      Måned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen
      er indtaget!"
 22.  Men HERRENs Hånd var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningen
      kom, og han åbnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; så
      åbnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

 23.  HERRENs Ord kom til mig således:
 24.  Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger:
      "Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os
      er Landet givet i Eje!"
 25.  Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: I spiser Kød med
      Blod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder
      Blod, og så vil I have Landet i Eje!
 26.  I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gør
      hverandres Hustruer urene, og så vil I have Landet i Eje!
 27.  Således skal du sige til dem: Så siger den Herre HERREN: Så
      sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem i
      åbent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og, de i
      Klippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.
 28.  Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed får
      Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der;
 29.  og de, skal kende, at Jeg er HERREN, når jeg gør Landet til Ørk
      og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

 30.  Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Murene
      og i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og
      siger: "Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra
      HERREN!"
 31.  Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige over
      for dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi der
      er Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.
 32.  Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig
      Røst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikke
      derefter.
 33.  Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en
      Profet har været iblandt dem.