Daniel 12
1. Til den Tid skal Mikal stå frem, den store fyrste, som værner
dit Folks Sønner, og en Trængselstid kommer, som hidtil ikke har
haft sin Mage, så længe der var Folkeslag til. Men på den Tid
skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.
2. Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til
evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.
3. De forstandige skal stråle som Himmelhvælvingens Glans, og de,
der førte de mange til Retfærdighed, skal lyse som Stjerner
evigt og altid.
4. Men du, Daniel, sæt Lukke for Ordene og Segl for Bogen til
Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive
stor."
5. Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver på sin
Side af Floden.
6. Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klæder og svævede
over Flodens Vande: "Hvor længe varer det, før disse sælsomme
Ting er til Ende?"
7. Så hørte jeg Manden i de linnede Klæder, ham, som svævede over
Flodens Vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han
løftede begge Hænder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv
Tid! Når hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,,
skal alle disse Ting fuldbyrdes."
8. Og jeg hørte det, men fattede det ikke; så spurgte jeg: "Herre
hvad er det sidste af disse Ting?"
9. Og han svarede: "Gå bort, Daniel, thi for Ordene er der sat
Lukke og Segl til Endens Tid.
10. Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler
gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de
forstandige.
11. Fra den Tid det daglige Offer ophæves og Ødelæggelsens
Vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 Dage.
12. Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.
13. Men gå du, Enden i Møde, læg dig til Hvile og stå op til din
Lod, ved Dagenes Ende!
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/27_12.html