Bibelen / Apostelenes gerninger 25 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Apostelenes gerninger 25

  1.  Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han
      efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
  2.  Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos
      ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
  3.  idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem
      den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de
      lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
  4.  Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men
      at han selv snart vilde drage derned.
  5.  "Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed
      dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget
      uskikkeligt ved Manden."
  6.  Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti
      Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig
      på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
  7.  Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned
      fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare
      Klagemål, som de ikke kunde bevise,
  8.  efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes
      Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i
      noget Stykke."

  9.  Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede
      Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og
      der stå for min Domstol i denne Sag?"
 10.  Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør
      jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved
      helt vel.
 11.  Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden,
      vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse
      anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til
      dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
 12.  Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind
      under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."

 13.  Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike
      til Kæsarea og hilste på Festus.
 14.  Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen
      Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som
      Fange;
 15.  imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg
      var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
 16.  Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget
      Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til
      Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
 17.  Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den
      næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
 18.  Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan
      Beskyldning, som jeg havde formodet;
 19.  men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen
      Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod
      er i Live.
 20.  Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde
      jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag
      pådømme.
 21.  Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens
      Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil
      jeg kan sende ham til Kejseren."
 22.  Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre
      den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
 23.  Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og
      gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens
      ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
 24.  Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os
      til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har
      henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at
      han ikke længer bør leve.
 25.  Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og
      da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende
      ham derhen.
 26.  Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor
      lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa!
      for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
 27.  Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at
      angive Beskyldningerne imod ham."