- Project Runeberg -  Edison, hans liv og hans opfindelser /
141

(1897) [MARC] Author: Kristian Dahl With: William Kennedy Laurie Dickson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EDISON 141

terne i sin Frakke afsted hen til en Tømmerplads, som
fandtes i Nærheden, og hvor en Del Folk var beskæftigede.
Han stormede ind paa Pladsen og raabte, at han skulde
bruge ti Mand, men at de maatte møde øjeblikkelig med
Værktøj og Tømmer.

Arbejderne saa’ påa ham med betænkelige Miner;
de troede aabenbart, at Manden var bleven gal.… Men han
gentog med stigende Energi sin Anmodning og forklarede
dem i en rivende Ordstrøm, hvad det drejede sig om; og
de forstod nu, at det virkelig var Alvor. De indvendte,
at de dog ikke saadan uden videre kunde forlade deres
Arbejdsplads; men Edison bød dem en saa høj Betaling,
at der hurtigt mældte sig tyve for ti. Han tog de yngste
og kraftigste blandt Svendene, befalede dem at slæbe en
Bunke Brædder med fra Pladsen, — og med Tømmeret
under den ene Årm og Værktøjet under den anden løb
nu de ti Mand med Edison i Spidsen, saa hurtigt de kunde,
hen til Hønsehuset.

Efter en god halv Times Arbejde havde de stivet det
gamle Skur af og havde rejst et højt Plankeværk paa dets
ene Side.

Da disse Forberedelser vår til Ende, var Klokken
halvto; og tretten Minutter over to skulde Maanen begynde
sin Gang mellem Solen og Jorden. Tasimetret blev ind-
stillet. Men Stormen var imidlertid taget saa meget til,
at Apparatet trods den forholdsvis solide Afstivning af
Hytten atter begyndte at ryste. Hurtigt slyngede Edison
nogle Tov om Bræddevæggene og fastgjorde dem ved
Plankeværkets Pæle, og atter indstillede han Instrumentet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:09:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkedison/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free