Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 EDISON
Efter at denne Hilsen var overbragt, talte Fonografen
i eget Navn og i bunden Stil:
Jeg fanger Talens Lyd; jeg gemmer hen
Musikens Klang, at den paany kan klinge,
Fortrolig Hilsen, sendt fra Ven til Ven,
Er det mit skønne Hverv at overbringe.
Mit Navn er Sandhed, ej jeg kender Svig;
Jeg er den lydige, den blinde Slave.
For mig er Dødens Mørke Livet lig —
Jeg maner Røster frem af Dødens Have.
Derpaa fulgte en Række musikalske Ydelser lige fra
en Operaaries høje Soprantoner ned til den dybe Brum-
men af en Kontrabas. Det magiske Instrument inter-
esserede i en overordenlig Grad Alle, som hørte det.
Senere fik Oberst Gouraud en Række af berømte og
fremragende Mænd til at tale tilbage til Edison gennem
Fonografen. Vokscylindrene, i hvilke deres Tale var
præget, blev pakkede ned i en lille Egetræskasse af knapt
en halv Alens Længde og sendte til Edison, der først
modtog dem i Januar 1889.
Der var Fonogrammer fra Gladstone, Sir Morell
"Mackenzie, James Knowlton, Udgiver af The Nineteenth
Century, Jarlen af Aberdeen, Jarlen af Mead, Lord Rowton,
en Slægtning af Lord Beaconsfield, og mange Andre.
Sir Morell Mackenzie udtalte Haabet om, at det maatte
forundes ham snart at gøre Opfinderens personlige Be-
kendtskab. Andre af de nævnte Mænd forsikrede i stærke
Udtryk Edison om den Beundring, de følte for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
