Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 209
at styrke den guddommelige Mnemosynes Magt. Er det
ikke formasteligt at fremmane fra Gravens Dyb Lyden
af den Dødes Stemme? — Skal ikke de Døde, som er
sænkede i Jordens Skød, have Lov at hvile i Fred? —
Hvorledes skal Naturen kunne fuldkomme sit Værk, hvis
ej Forglemmelsen mere kan lægge sin fløjlsbløde Haand
påa de trætte Øjne og de bristende Hjerter? — Er der
pludselig bleven rejst en Dæmning i Letheflodens Strøm?
— Ak! Ja, saaledes er det!
»Og dog — hvor skønt, hvor herligt, at Fortidens Lys
kan skinne for os i sin fulde Klarhed! Hvor vidunderligt,
at de Døde til alle Tider kan fremtræde for os med
levende Stemmer. Hvor ubegribeligt, at vi saaledes kan
trodse den store, strænge, ubønhørlige Hersker, Døden, i
hans Bud om evig Tavshed!
»Sindets Ædelsten har mange Facetter. En straaler
i Lys og Glæde, en Anden dølger. sig i Smerte og dyb
Bekymring. Vi kalder det ,modstridende Følelser". Med
saadanne modstridende Følelser er Fonografen bleven
modtaget, fordi den griber saa voldsomt ind i Menneskets
Forestillinger om, hvad der er Digt, og hvad der er Vir-
kelighed. Men tilbage bliver Beundringen over det Geni,
som gjorde Digtet til Virkelighed!"
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
