Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 EDISON
sidste bringes Traaden til at gløde; herfra stammer Be-
nævnelserne Buelys og Glødelys.
Hovedforskellen mellem de to Slags Lys ligger i
Farven. Glødelyset afviger jo i Farve ikke meget fra
Gaslyset; Buelyset derimod indeholder langt flere bryd-
bare Straaler, og Følgen heraf er, at det viser sig for
Øjet som et rent hvidt Lys, der kommer Sollyset nær-
mere end noget andet. Derfor anvender man fortrinsvis
Buelyset i alle saadanne Fabriks- og Forretningslokaler,
hvor det af Hensyn til Farvers Bedømmelse er ønskeligt
at kunne tilvejebringe en lignende Lysvirkning som den,
Dagslyset giver. i
Da Buelampernes Lys jo er betydeligt kraftigere end
Glødelampernes, anvender man det første tillige ved Be-
lysning af Torve og Pladser, til Lysekroner i Teatre og
Lignende. Naturligvis er der Intet til Hinder for at til-
vejebringe den samme Lysstyrke ved Hjælp af Gløde-
lamper, men Buelamperne er i saadanne Tilfælde et be-
kvemmere og billigere Belysningsmiddel. Hvor man
derimod ønsker Lyset ligeligere fordelt og hår Brug for
talrigere Lyspunkter, maa ubetinget Glødelyset anvendes.
Man maa ogsaa ved Anvendelsen af Buelyset tage i Be-
tragtning, at det, hvis ikke særlige Foranstaltninger er
trufne, kun kaster Skæret ud i bestemte Retninger i
Rummet, medens der falder Skygger over andre Dele af
det Rum, som skal belyses. Ved Anbringelse af Skærme,
Spejle 0.1. kan denne Mangel afhjælpes.
Det elektriske Buelys opstaar, som bekendt, derved
at en stærk elektrisk Strøm gaar over fra en Kulspids til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
