Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940 EDISON
se det ved enhver Buelampe — straaleformigt ud i det
fri Rum omkring Kulstykkerne. Men Forstøvningen af de
to Elektroder er ikke lige stor; fra det positive Kulstykke
river Partiklerne sig løs i langt større Mængde end fra
det negative, hvorfor man ogsåa, naar en Buelampe har
brændt en Tid, kan se, at den positive Kulelektrode er
udhulet, såa at den danner ligesom et hvidglødende
Krater, medens den negative bevarer sin Form.
De største Vanskeligheder ved Buelyset ligger i
Kullets utilstrækkelige Modstand, i dets hurtige For-
støvning og i den Omstændighed, åt der udkræves et
temmelig udviklet Maskineri for at kunne vedligeholde en
regelmæssig Strøm gennem Kul-Elektroderne. Ved Gløde-
lyset derimod gaar Strømmen gennem et Stof, der har
stor Modstand og ringe Ledeævne.
Den første Prøve paa i Praksis at fremstille elektrisk
Lys blev gjort i 1812 af Sir Humphrey Davy. Han til-
vejebragte et fire Tommer langt Buelys; og ved at anvende
et Batteri paa 2000 Celler og en lufttom Beholder, lykkedes
det ham at forlænge det til syv Tommer. Udgifterne ved
denne Lysproduktion var imidlertid såa kolossale, og der
frembød sig desuden såa store tekniske Vanskeligheder,
at Sir Davy opgav alle videre Forsøg; og i mange Aar
var der Ingen, som genoptog dem.
Først i 1834 var der atter en Videnskabsmand, Pro-
fessor Dumas i Paris, som gav sig i Kast med Buelys-
Eksperimenter. Men det Lys, han tilvejebragte, kostede
ikke mindre end seks Dollars i Minuttet, saa det fik
selvfølgelig heller ikke nogen praktisk Betydning. To
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
