Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 EDISON
somhelst regulerende Mekanisme, idet han vilde frem-
bringe Lysvirkningen ved saakaldte elektriske Lys; Jabloch-
koff har imidlertid Fortjenesten af at have indført de første
brugbare Lys af denne Årt.
Jablochkoff-Lysene bestaar "af to Kulstifter, omtrent en
Ottendedel Tomme i Diameter, der er anbragte ved Siden
af hinanden, og som holdes adskilte ved et imellem dem
anbragt Gibslag, der tillige tjener som Isolationsmateriale.
Ved Lysenes øverste Ende er der fastkittet en lille Klods,
som er lavet af Kulstøv og et tjæreagtigt Stof. Naar nu
Strømmen, som i dette Tilfælde er en Vekselstrøm, bliver
ledet ind, saa brænder først Klodsen bort, og derpaa
danner Lysbuen sig imellem Kulspidserne. Da Kulstif-
terne stadig har samme Afstand fra hinanden, beholder
Lysbuen ogsaa den samme Længde. Og da denne Lys-
bue i Form meget ligner Flammen fra et almindeligt Lys,
kaldte man Kulstifterne for elektriske Lys.
Jablochkoff kom først til Paris med sine Lys, og de
fandt her rig Anvendelse. De var meget praktisk indret-
tede saaledes, at man kunde anbringe såa mange, man
ønskede, umiddelbart efter hinanden i Rækkefølge; men
de havde ogsaa Mangler, og en af de væsenligste var, at
naar man slukkede et enkelt Lys, gik alle Lysene ud, idet
Strømkresen derved blev afbrudt. Værst var det dog, at
Brændetiden for et Lys kun var to Timer, såa at man
hver anden Time maatte indsætte et nyt Lys.
Det var denne Mangel ved det Jablochkoff’ske System,
som vakte Edisons Opmærksomhed og fik ham til al sætte
sin Energi ind paa at frembringe et hvidglødende Stof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>