Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 EDISON
faaet Tid til at spise. Jeg holder det ikke ud længere,
og jeg mener forresten ogsaa, at Sagen er ikke al den
Møje værd.”
Edison saa” roligt paa sin udmærkede Medarbejder,
rystede paa. Hovedet og sagde:
»De er paa Nippet til at miste Humøret, ser jeg. Naa,
jeg forstaar det; jeg selv føler mig heller ikke stærkt op-
livet ved de Resultater, vi har naaet; men De véd, at vi
maa fortsætte. Der er ikke Andet for, vi maa blive ved,
indtil vi har Lampen.”
Mr. Batchelor vilde, hvis han roligt havde tænkt sig
om, før han talte, have kunnet sige sig selv, at han af
Edison vilde faa netop dette Svar og intet Andet.
De fortsatte da; og endelig efter fireogtyve Timers
Forløb, den 21de om Morgenen, kronedes deres overmen-
neskelige Anstrængelser med Held. De fik den forkullede
Traad anbragt i en Lampe, og Lampen lyste. I Edisons
og hans Medhjælperes og Venners Øjne var dens Lys
skønnere end selve Solens; alle Laboratoriets Eksperimen-
tører samledes om Lampen og iagttog den naturligvis med
den mest levende Interesse.
Edison, Batchelor og de af Laboratoriets Folk, som
havde assisteret ved Forsøgene og uden at kny havde
arbejdet baade Dag og Nat i fem Døgn, lagde sig nu
til at sove paa vel fuldført Gerning. Men Edison fandt,
trods sin overvældende Træthed, ikke Ro i Søvnen.
Lampen brændte. Dens Lys vævede sig som en gylden
Traad ind i hans Drømme, og han vaagnede efter faa
Timers Forløb for at overbevise sig om, at det Hele var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
