Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDES ON 315
Smil. ,Det er det Hele. Arbejdet i sig selv er mig en
Glæde, min største Glæde. De ved, der er Folk, som
samler paa Frimærker; det bliver dem en ren Lidenskab.
Arbejdet er nu min Passion. Har jeg først begyndt paa
en Opfindelse, faar jeg ikke Ro, før jeg har fuldendt den.
Men såa vender jeg mig ogsaa helt fra den; — jeg kan
sige, jeg hader den!"
»Hader den?” spørger Mr. Lenier, forbavset over det
kraftige Ord og den næsten hæftige Tone, hvori Opfin-
deren udtaler det.
»Ja; naar jeg er færdig med en Ting, og den er lyk-
kedes helt for mig, kan jeg ikke udstaa at se den for
mine Øjne. Jeg har f. Eks ikke i ti Aar benyttet en
Telefon.”
— — At Edison til Tider kan være yderst distræt er en
naturlig Følge af, at hans Tanker altid er saa fuldstændig
optagne af det Problem, hvis Løsning han i det givne
Øjeblik har sat sig til Maal. Han er i Stand til saa ab-
solut at stænge alt Uvedkommende ude fra sin Bevidst-
hed, at han hverken ser eller hører noget til sine Om-
givelser. At han da ogsaa Time efter Time kan glemme
andre vigtige Ting for det Ene, hvormed han netop er
beskæftiget, er let at forstaa. Men én Gang gik hans
Glemsomhed for vidt.
Det var, mens Edison endnu havde sin første Fabrik
i Newark. En sen Aften kom en Ven af ham forbi hans
Arbejdsværelse i Laboratoriet og saa”, der var Lys der-
inde. Han bankede påa Ruden og raabte ind:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
