Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 365
i den yderste Kres. Som flydende Guld, der slynges ud af en
Digel, skyder de i Vejret. Negenes Straa sitrer, man synes
at kunne skælne hvert enkelt, og det er, som om gyldne
Korn rystedes af og dryssedes ødselt omkring.
Berust af al denne Skønhed synker man hen i stum
Beskuelse. Men pludselig gaar der ligesom et Stød igen-
nem Tilskuernes Rækker: med titanisk Kraft har den store
Geyser banet sig Vej gennem Vandmasserne, og staar der
i et Nu, som tryllet frem af Jorden, i sin skinnende Maje-
stæt, halvfemsindstyve Fod høj.
Det er nu, som var alle Æventyrets dæmoniske
Magter slupne løs; det bruser og stønner, det larmer og
syder i vildt Raseri, og Farverne jager i hastig Skiften
hen over de skummende Vande. Et Øjeblik senere, og
alle Farver svinder og opløser sig i et Hav af skinnende
hvidt Sølv. Atter skifter det. Midt inde i alt det kolde
Hvide skimter man en ganske lille rubinrød Plet; den
vokser og breder sig, og snart er hele den vældige Vand-
masse overgydet med Rødt. Ganske langsomt daler
Midterstraalen — for derefter paany at skyde frem som
en herlig Jaspissøjle, hvis Fod omskylles af en uophørligt
sydende Bræmme af Skum, der lyser med fosforagtig Glans.
Og saaledes videre i et uendeligt vekslende Spil af
Form og Farve. — Vi sidder som fortryllede, fængslede af en
magisk Kraft — indtil selve vor Personlighed synes fanget ind
og opløst i Vandenes Leg, og vi ganske glemmer, at vi
befinder os paa en Udstilling foran et af Edisons mindre
Underværker.
SEE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
