Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
DE FØRSTE GRUNDLÆGGENDE AAR
censuren i disse aar nar været mild. lekter forholdet mellem de forskjellige
karakterer at dømme, er bedømmelsen fra 1816 av blit noget skjærpet l .
Feilen laa visselig for en stor del i en rnanFeliuld skoleordning, som det
imidlertid ikke her er stedet til at komme nærmere ind paa. «Paa en Skole*
reform,» skriver professor I^erzieri til kavei3 i Bergen i et brev citert i dag*
boksoptegnelse av 30 december 1817, «beror for en stor Deel Universitetets
Haab. Vore Skoler ere forfuskede Universiteter, og derfor nødes Universi*
tetet til at blive en Skole.»
Den BidBte del av denne lcla^e, at Btudierne ved univerBitetet i denne
se>r3te tid nådde et BlcoleinX3BiA, altBaa et litet viden^arieliF prZe^, vinder
0F822 del(rXiteiBe lra andet nold^.
Senere professor L. Daae skriver herom i sin artikel: «Bidrag til Kund*
skab om de ældste norske Studenterforholde» : 3 «
egentlige Studeringer kan
man ei kalde den Tids Universitetslæsning. Meget mere var den korte Universitetstid 4
mere en Fortsættelse af Skolegangen end et dermed inkommensurabelt selvstændigt Studium.
Kollegiehefterne, hvori Tidens Visdom især var innelukket, asBkreveB, IxrteB og, naar man
havde faaet Examen, solgte man dem til en Anden, der eftergjorde den samme Proces.
Saagodtsom det hele akademiske Foredrag betjente sig ak det latinske 3proA^, og for den,
der vilde udmærke sig frem for Middelveisfareren, var en noget større Færdighed i Latinen
det almindeligste Maal.
Mere end en Færdighed i Latinens praktiske Anvendelse
var det ikke; Læsning av Autorer i større Mon var da om muligt endnu mindre end nu
tildags Flerhedens Sag blandt de Studerende. Filologien var det Fag, hvis Anseelse i hin
Tid hævdedes bedst, da Tidens mest begavede Universitetslærer, G- Sverdrup, virkete i dette
Fag og omgav det med en Nimbus, hvori endnu gamle Præster ser det. —
G. Sver*
drup var Medusahovedet, der holdt Middelmaadigheden borte fra disse Enemærker 6. —
— — ??leoloFlen var nine DatzeB 3tudenterB almindeliZe l^SdBtudium. Dette ka^ var oZBaa
vel reprXBenteret ved I_lniverBitetet (ner feliner en omtale av proleBsorerne lterBiel? oZ Btener
zen).
De tneolo^ke Btuderende Belv kunde derimod olte ekterlade
at «NBke,
/unHprucientHen oZ I,HFepi’c/en«^ben navde Bine allerlleBte Dvrkere udenlor de akademiBke
LorBereB lai’. krXliminXrexamen talte i Kine I^ider altid liZeBaa man^e Kandidater Bom
’ Ikr. ?avelB’ daBbokBopteAnelBe av 30 oktoder 1817. kvor det neter, at det nok iBZer
er «Bverdrup 0A I^erBiel), Bom angiver I°onen ved LxamenBcenBuren».
Den zenere Baa berømte KIOIOA LaBBen Bkrev Bom un^ Btudent til BaAen, at nan var
miBiorne>iet med Btudenterne i almindeli^net, idet de utenlor Bit l?r«dBtudium kun lXBte
tvBke romaner, k^vri.B kor 2 leoruar 1819.
’ 3tudenterdlade 1855 nr. 1.
Btudietiden i denne periode — om end kortere end nu — Bkulde na vZeret BXrliZ
kort, BvneB dos ikke at lremZaa av de oppaver, man nar nerom; 8e dl. a.
11,
8. 176 11. De lleBte kar luldendt Bin eml?edBekBamen 5 aar eller mere ekter artium: kun lorn«ld8vi8 laa kar latt BiZ nsie med 4 aar (eller rent undtaZelBeBviB 3).
Dette BvneB doZ ekter prXiektionBkatalotzerne oZ ekter andre koreliZZende oplvBnin^er
at vZere kor meZet BaZt.
" kQrBte AHNZ i 1820 blev kiloloBiBk ekBamen abBolvert oZ da kun av 1 kandidat; endnu
til oZ med 1826 kadde kun 2 tat denne eksamen.
’ OZBaa i den av prokeBBor ki.^^c>^i korkattede beretning: «Om det XZI. norBke I^lniverBitet ved
ak 1817» i ukebladet «LudBtikken» (IBte aartzanZ. 1817-18. Bpalte 593 lk.)
kremkXveB det, at det alt overveiende antal Btudenter dvrker de 3 «LrSdBtudier» 1 teologi,
MriBprudenB oZ medicin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
