Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
FUNDATS*REVISIONEN AV 1845
likeoverfor almenheten. Den gamle traditionelle universitetsfest : reforma*
tionsfesten var nærmest en levning kra tider, da det teologiske fakultet ikke
blot i form men ogsaa i virkelighet var det fornemste fakultet, og der bestod
en intim forbindelse mellem kirke og universitet. Og det var naturlig, at
den som særlig universitetsfest maatte falde i en tid, da universitetets almen
videnskabelige og almenmenneskelige karakter traadte sterkere i forgrunden.
Ogsaa forholdet mellem trone og universitet var under den demokratiske
samfundsutvikling løsnet. Og det stod ikke i midten av det 19de aar*
hundrede for bevisstheten som noget selvsagt, at universitetet skulde være
nærmere end andre offentlige institutioner til aarlig at holde fest paa kon*
gens fødselsdag. Paa den anden side var de særegne grunde, som i univerßi
tetets første tilværelsestid hadde bragt dets stiftelsesdag, den 2 september, i
ugunst paa høieste steder, nu avbleket. Det maatte derfor falde naturlig
hos 08 at følge andre universiteters eksempel og gjøre Btiktelzeßd2Fen til 2aretß
store høitidsdag. Og dette faldt saameget bekvemmere, som immatrikuleringen
av de nye studenter i begyndelsen kunde henlægges til denne dag, som derved
samtidig kom til at indlede høstsemestret og universitetsaaret.
Av likesaa stor betydning for universitetets optræden utad var det, at
de latinske programmer og taler fra nu av bortfaldt og dermed, som tidligere
omhandlet, en væsentlig del av latinens fra middelalderen arvede stilling som
universitetets officielle sprog. De videnskabelige indbydelsesskrifter eller
programmer knyttedes ifølge kollegiets beslutning for fremtiden til universitetB
aarets 2 semestre og korkattedes omtrent undtagelseskrit enten paa norsk eller
paa et andet moderne sprog. Det første av disse semester*programmer ut
kom for 2det semester 1846 og indenoldt en avhandling av CA. Holmboe
om sanskrit og oldnorsk. Den sidste latinske festtale holdtes av professor
Vibe ved reformationsfesten den 10 november 1845 og omhandlet demo*
kratiets utskeielser i det gamle Athen. Talerne ved universitetets aarsfest
og immatrikuleringen holdtes altid paa norsk.
Den korandring, Bom koregik med kundat3enß deßtemmeiße om lnckkriv
nlNFFFeb^r ved lmma^rl^uierlNFen, og nvad dermed staar i korriindelse, V2r i
sig selv ikke 2v stor oetvdning.
der knvttet sig nertil korn2ndlin
ger og deo2tter 2v principiel rekkevidde. Kollegiets pluralitet nådde antat,
at indskrivningsgedvret paa 5 Bpd. ekter kundatßenß § 27 durde didenoldeß,
og at der likeledeß durde oetaleß en
veci embec/Fe^FHinener, og kol
legiet koreslog videre enstemmig, at k) endelsen skulde kordooles, naar nogen
paanv kremstillet sig til en saadan eksamen. Kevisionskommissionens utkast
og den kongelige proposition gik derimot ut paa avskatkelse av alle indskriv
ningspenge.
I stortingets kirkekomite noldt man paa indskrivningspenge
daade ved 2rtium og emdedseks2men, og to av komiteens medlemmer,
og Laggerud koreslog endog en oetvdelig kornoielse. Det sidstnXvnte komite
medlem gik endnu videre og vilde na den gratis undervisning ved univers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
