Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STUDENTERNE OG STUDENTERTOGENE
275
blev efter initiativ av senere ceremonimester Harald Holst duskeluen antat
og hilset med begeistring 1 .
Høidepunktet i studentertogenes lyrik og i den betydning, som utenfra
tillagdes disse ungdomsmøter, danner visselig upsalatoget i 1856. Fra Kri*
Btiania deltok 235 Zeldre og yngre akademici, deriblandt professorerne Chr.
Boeck, Welhaven og Monrad; desuten digterne Bjørnson og A. Munch,
repræsenterende fremtid og fortid i norsk digtekunst a. Det som gav upsala*
toget dets — ganske vist forbigaaende — politiske betydning, var, at der paa
den ene side av møtets ledende mænd, særlig av Carl Ploug i hans store
programtale ved «Upsala hogar», langt bestemtere end før pektes paa en poli*
tisk union og dynastisk forbindelse mellem de tre riker som skandinavismens
maal, og paa den anden side av rikernes konger ydedes disse møter og de
tanker og stemninger, hvorav de blev baaret, en langt mere demonstrativ til
slutning end tidligere.
Men med denne klimaks hadde da ogsaa studenterskandinavismen set
Bine dedBte dage. I den følgende tid fortrængtes i Norge og tildels ogsaa
i Sverige de skandinaviske ideer i stor utstrækning av statholdersaken og
overhodet av de unionelle spørsmaal 3 . Og da et nyt studentermøte i 1862
holdtes i Kjøbenhavn, var det, som J. Clausen bemerker, nærmest fordi det
nu var «Danskernes Tur». Der sattes visselig et stort ydre apparat i gang,
og ungdommen moret sig fortræffelig ; men talerne var holdt i en forsigtig
tone, og møtet tillagdes ikke fra noget hold nogen politisk betydning. Et
vakkert minde om festdagene beholdt de norske studenter i den av danBke
kvinder skjænkede fane, som indviedes av H. N. Clausen med følgende ord :
«Du drager over Kattegat til Klippelandet i Nord, til Broderlandet med de
f2elleB dyrebare Minder: til Christian IVs Stad, til Fredrik Vl’B Høiskole.
Dig følge Held og Hæder.fc
3aa korn den danßk-tvßke krig i 1863-^64, Born praktißk talt gjorde det
av med rederne av den politißke Bkandinavißine, Belv om den inden studenter
1 Efter meddelelser av sogneprest D. Thrap, statsraad N. Hertzberg og høiesterets*
assessor P. V. Ottesen. Der er nogen uoverensstemmelser i enkeltheterne ; men det i teksten
refererte synes at være det rigtige. Jfr. ogsaa J. Clausen: «Skandinavismen», s 89. Dusken
paa luen av 1852 var kortere og hang meget mindre ned end senere brukelig. Først paa
studentermøtet i Upsala i 1856 med det dertil knyttede besøk i Kjøbenhavn blev den norske
studenterlue almindelig kjendt og gjorde, som det berettes, megen lykke.
2 Foruten i den officielle festberetning og i Clausens før citerte verk findes — for
norske deltageres vedkommende — skildringer av dette møte bl. a. i Hertzberg: «Fra min
Barndoms og Ungdoms Tid», s. 158 ff. og i Dietrichson: «Svundne Tider» I, 8. 371 ff.
kaa BXrli^e omraader vedlikencildteB i diBBe aar den perB«nliZe sorbindelBe raeilem
mZend fra alle tre lande. deiB Ajennein de k«r omtalte Bli2ndinaviBl<e naturlorBl<erm«ter OF de
national-k»l<onomiBl<e m«ter, delB
de BliandinaviB!<e Icirl<em»ter i l^sbennavn i 1857,
I.und 1859 OF KriBtiania 1861. Det BidBte m«te, nvortil 137 danBke OA 48 BvenBke deltagere
kremmQtte, noldteB i univerBitetetB keBtBal.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
