Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONFLIKTSTIDEN OG 1905
KAPITEL 11.
319
KONFLIKTSTIDEN OG 1905
Aldrig kar vel de polit^ke belger, forB2avidt de indre partikampe angaar,
gaat 832 n«e»it i vort land 80M i 1880-aarene, «rikBretBtiden» med Bine efter
donninger langt ut i 1890-aarene. Og det var ikke at vente andet, end at
ogBaa univerBitetet paa forskjellig maate maatte dli bersrt derav eller endog
drat md derunder.
Første gang dønningen av disse politiske kampe naadde indenfor universi*
tetets mure, gjaldt det vistnok i formen kun et enkelt av dets fakulteter. Det
var nemlig, da regjeringen efter stortingets beslutning i statsraadssaken av
9 juni 1880 ifølge de kongelige resolutioner av 19 og 30 august s. a. nen
vendte sig til «den n«ieBte videnBlcal)eliAe Autoritet i Landet paa KetBviden
skabens Felt, nemlig Universitetets juridiske Fakultet» med anmodning om
at uttale sig om, «hvorvidt eller i hvilken Udstrækning der etter vor Forfat*
ning tilkommer Kongen Sanktionsret i Henseende til Grundlovsforandringer».
l<u var det
intet nyt, at der fra re^erinAenB eller denB departernenterz
Bide indnentedeB reBponBa lra det
talcultet an^aaende tviiBonirne
ret3Bp»rBNiaal, navnlig paa iorvaltninFenB ornraade.
det var tsrBte Fan^,
fakultetet l)lev kaldt til at uttale Bi^ om et Bpe>rBlnaal, Born viBtnok kra en
Bide rietraFtet var et rent viden3kadeliF BpsrBrnaal, men Born doA Barntidi^
dannet Belve krXndpunktet i den voldBoliiBte politiBke partikamp, aarnundredet
nådde vZeret vidne til. Dette Uorde ikke BtillinFen l)enaFeliF nverken for
fakultetet eller for det neie univerBitet, Born i den alrnindeliFe opinion til en
viBB Frad l)1ev l^etra^tet Bom BolidariBk med fakultetet.
Dette la i løpet av vinteren 1880—81 al sin kraft i dette vanskelige ar
beide, som krævet omfattende historiske forarbeider, og avleverte den 23
mars 1881 sin betænkning ledsaget av en række retshistorisk værdifulde
tillægsavhandlinger og bilag. Det maatte under de daværende politiske for
hold være fakultetet en tilfredsstillelse, at dets samtlige medlemmer, Fr.
Brandt, Aschehoug, L. M. B. Aubert, Ingstad, Getz og Ebbe Hertzberg —
uanset indbyrdes avvigende politisk partistandpunkt — enstemmig kunde samle
sig om et fælles resultat angaaende det fakultetet forelagte retsspørsmaal K Men
da dette resultat kom i kollision med det daværende sterkeste politiske partis
reformprogram, er det ikke at undres over, at fakultetet igjennem uttalelser i
stortinget og i pressen fik føle, at dets kredit i flertallets øine var sunket.
Og da man i almindelighet — og vistnok med rette — antok, at den over
veiende flerhet av universitetets lærere ansaa spørsmaalet videnskabelig avgjort
ved sine retskyndige kollegers uttalelse og altsaa stillet Big paa fakultetets
1 En enkelt dissens — av professor Brandt — gjaldt kun en del av motiveringen og et
praktisk litet betydningsfuldt bispørsmaal, nemlig om utztrZel^ninAen av kongens 82n1ition8ret
likeoverfor andre plenarbeslutninger end Aruntllc»vBbeBiutnin3er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
