Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Begavet.
Han gik jo der saa alene. Han maatte jo have noget
at fordrive Tiden med. Nu skulde han snart ind til Byen
og studere, saa fik han alvorligere Ting at tænke paa.
™ En mørk Foraarsdag sad Fruen alene i Dagligstuen.
Lorenz havde laaset sig inde med sit Dukketheater, og
Proprietæren var i Byen.
Det regnede udenfor, og Fru Falk følte sig saa
beklemt.
Det var naturligvis det triste Veir, der gjorde det.
Hun var stadig saa nervøs.
Hun hørte en Vogn komme. De var vist Proprietæren.
Nu lød der Skridt i Entréen, det var hans; men de var
tungere end sædvanligt.
Døren blev reven op, og han vaklede ind og sank
ned paa en Stol, han, den store, stærke Mand, og hulkede
som et Barn.
Hun reiste sig forskrækket.
«Hvad er det, Falk?»
«Jeg er ruineret,» stønnede han. «Alt er tabt.
Grosserer Verlund er død af et Slagtilfælde, hans Bo er
fallit med en forfærdelig Underballance, og jeg staar som
Kautionist for flere Tusinder, foruden hvad jeg ellers
skylder bort. Jeg troede netop nu, at han skulde kunne
hjælpe mig, og saa drager han mig hovedkulds ned i
Ulykken.»
Fru Falk stod bleg og rystende.
«Altsaa er Ulykken dog kommen. Jeg har længe
ventet den. Bær den nu som en Mand, jeg skal bære
den som en Kvinde.»
Hun ledede ham hen til Sofaen, ståk en Pude under
hans Hoved og tørrede den kolde Sved af hans Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
