Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Begavet.
Men saa blev Faderen syg. Det var kjedeligt, meget
kjedeligt. Nu maatte han være inde den meste Tid af
Dagen og kom ikke mere i Samfundet om Aftenen.
Han sad i Stuen og forsøgte at læse lidt og skrive
lidt; men det vilde ikke gaa. Imellem saa han ind til
Faderen, gav ham Vand og Medicin og rettede lidt paa
hans Hovedpude. Det var alt, hvad han kunde gjøre;
men Faderen var taknemlig og betragtede Sønnen med det
kjærligste Blik. Saa kom Julemorgen, og medens
Klokkerne ringede til Froprædiken, hvilede hans Blik for sidste
Gang kjærligt paa Hustru og Søn, og Øiet lukkede sig for
bestandig.
Lorenz saa det endnu, medens han sad der ved sin
Moders Side i Kapellet. Nu var han hendes eneste
Støtte, og nu skulde han ogsaa begynde at arbeide, forat
hun snart kunde blive fri for at staa dernede i den fæle
Butik.
Klokkerne begyndte at ringe og nogle af Følget at
komme.
Lorenz glattede paa sine Handsker og rettede paa
Studenterhuen. Det var dog ganske interessant saaledes
at spille Hovedrollen i et Sørgedrama, at gaa lige efter
Kisten ved Siden af Præsten og staa nede ved Graven og
trykke hele Følget i Haanden.
Bare der vilde komme mange af hans
Studenterkammerater, saa Toget kunde blive langt!
Jo, der var mange. Kapellet fyldtes efterhaanden.
Vindahl haltede sagte omkring og uddelte en Sang
trykt paa sortrandet Papir, Organisten spillede
Salmemelodien, og Waisenhusgutterne sang for, og derpaa holdt
Præsten Talen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
