Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Begavet.
«Nu er du for stræng. Der kan være brave
Mennesker blandt dem ogsaa; men naar jeg skal være oprigtig,
vilde jeg helst ønske, at Lorenz lagde Forfatterskabet paa
Hylden. Det er vanskeligt at drive det til noget ordentligt
i den Retning.»
«Anette og jeg taler saa tidt om ham. Hun tager
altid hans Parti.»
«Det er pent af hende. Hun er vel bleven en stor Pige?
«Ja, og dygtig ogsaa. Nu, naar Far og jeg er borte,
styrer hun hele Huset.»
Norderuds skulde reise hjem med Aftentoget. Lorenz
og Fru Falk fulgte dem paa Jernbanen, og siden gik
Moder og Søn Arm i Arm hjem.
Sneen laa dyb i Gaderne, og det var tungt at gaa og
bidende koldt; men inde i deres Stue var der varmt og
hyggeligt.
Tomine havde lagt Kongerøgelse paa Kakkelovnen og
tændt et Par Lamper, og i det stærke Lys straalede de
forgyldte Møbler og Lysekronens Prismer som ved en Fest.
Det var jo ogsaa en Fest, en Sørgefest.
De var begge saa smukke og elegante, som de stod
der, han i Selskabsdragt og hun i et smagfuldt Sørgetoilette
med et Stenkulssmykke om Halsen og en Coiffure af sorte
Perler, der glitrede i Lampelyset.
«Nu er vi alene, ganske alene,» sagde hun og strøg
med Haanden over hans mørke’ Haar.
«Vi hjælper os saa godt alene, Mor. Vi har jo vort smukke
Hjem, hvor alt er saa lunt og varmt, lyst og straalende.»
«Men hvis nu du skulde blive alene, ganske alene,
Gutten min, saa er jeg bange for, at du ikke kunde hjælpe
dig, og saa ramlede Hjemmet sammen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
