Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Begavet.
Nu begyndte Publikum at strømme ud. Kun nogle
Studenter og nogle af Skuespillernes nærmeste Bekjendte
blev tilbage og stod og ventede i Klynger paa Aktørerne,,
der kom ned i sine Kostumer. «Damerne» gjorde
naturligvis megen Lykke og var Gjenstand for en temmelig
nær-gaaende Kurtis.
Lorenz havde heller ikke klædt sig om. Han havde
bare taget den store forlorne Moustache af og stod i sit
Lapsekostume, der klædte ham godt, og modtog
Gratulationer fra alle Kanter. Han var jo Aftenens Helt.
Fru Falk stod ved sin Søns Side, medens Glæden
havde bragt en fin Rødme i hendes Kinder.
Den festlig oplyste Sal, dette straalende Publikum, der
i jublende Bravoraab kaldte paa hendes Søns Navn, disse
Komplimenter og disse varme Haandtryk, alt forekom hende
som en smuk Drøm.
Det var nu ud paa Høsten og snart et Aar, siden
hendes Mand døde, og denne Aften var et Solglimt i hendes,
triste Tilværelse.
Finne banede sig Vei frem til Lorenz og
trykkede-hans Haand.
«Gratulerer, min Ven. Naa, det glæder mig, at jeg
har Ære af min gamle Elev. Men du maa hilse paa min
Kone, din første Kjærlighed. Er hun ikke sød, hvad? Du
kan takke mig for, at jeg tog hende fra dig. Det skulde
været nydeligt at have havt hende som din Forlovede her
i Aften og kysset hende efter Forestillingen,» tilføiede han
sagtere.
Lorenz trykkede forlegen Gustas Haand. Han
skammede-sig over, at denne fede Dame med det røde Haar og
Ansigtet fuldt af Filipenser havde været hans Ungdoms IdeaL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
