Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landgangen trækkes ind.
95
imorgen. Jeg er altfor daarlig klædt, og saa er jeg bange
for, at jeg kom til at tænke altfor meget paa Ferdinand.»
Lorenz laa længe vaagen den Aften, og lyse
Fremtidsbilleder fyldte hans Sind. Det solvarme Syden laa for
hans Blik i Fantasiens Glød. Paris vinkede ham, Paris,
Verdensstaden, med sine lange Boulevarder, sine pragtfulde
Slotte og sine deilige Kvinder. Men midt i al denne
Herlighed steg der stadig et nyt Billede frem for hans Sjæl,
et dystert Billede. Det var Ferdinand Verlunds blege
Skikkelse, der laa udstrakt paa Sofaen med lukkede Øine,
og ved hans Side sad Moderen i sin lurvede sorte
Silkekjole og rokkede med Hovedet, saa Gulddobberne dinglede
i Ørene.
Han vendte sig i Sengen og forsøgte at tænke paa
noget andet; men Billedet stod der fremdeles saa tydelig,
saa fotografisk tydelig.
Endelig faldt han i en urolig Slummer.
Dampskibet laa færdigt til Afreisen.
Lorenz gik omkring paa Bryggen i et elegant
Reise-kostume og tog Farvel med sine Bekjendte.
Der var mange af hans Venner tilstede og Familierne
Vindahl og Finne.
Fru Gusta Finne, født Londemann, havde en stor
Blomsterbuket, som hun overrakte Lorenz med et koket
Smil. Han takkede hende med tvungen Venlighed. Hun
saa altfor utilgivelig ilde ud, som hun stod der i den
triste, graa Morgendæmring, fed og rødhaaret med Ansigtet
fuldt af Filipenser. Og saa Manden ved hendes Side!
Han havde vist ikke sovet rigtig ud efter den sidste Nats
Rus; thi han var væmmelig kvabset og forsuffen.
Det ringede tredie Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
