Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pariserliv. IOI
Papiret? Ja, det laa endnu ubeskrevet og rent paa
hans Skrivebord. Han havde saa ofte foresat sig at begynde
paa et Arbeide, skrive et rigtig stort Theaterstykke fuldt af
Effekt; men han havde ingen Idéer.
Han var bleven sløv og enerveret. Det var enkelte
Gange, han foragtede sig selv; men han havde ikke
Aands-kraft nok til at rive sig løs.
Og nu var ogsaa hans Kapital sluppen op. Han skulde
begynde at leve af de Penge, hans Moder saa surt erhvervede.
Hvor han dog var ussel og letsindig! Lige saa
letsindig som de Elskende der, som drak Champagne paa
Kredit og ikke havde Penge til Aftensmad.
Vibertin og Clarisse reiste sig for at gaa.
«Det er bedst, vi skilles,» sagde Løitnanten. «Vi er
alle tre alt andet end elskværdige. Og jeg, som netop
havde glædet mig til at faa en rigtig gemytlig Aften. Det
var ogsaa kjedeligt, at Moder skulde komme. Jeg saa paa
hendes bebreidende Blik, at hun anede Uraad. Nu, Godnat.
Vi vil ikke opholde Dem længere. Mor Dem godt i Soiréen.»
De gik, og Lorenz kastede sin gule Silkejakke af og
trak i Livkjolen.
Da han skulde tage sine Handsker, faldt hans Øie paa
et Kabinetsportræt i udskaaren Ramme, der stod paa Bordet.
Det var Billedet af hans Moder. Ansigtsudtrykket var
mildt; men det forekom ham, at der var noget bebreidende
i hendes Blik.
Han sukkede, idet han trak sin Ulster paa. Saa slog
han Kraven op over Ørene, ståk Hænderne i Lommen og
gik ud i Regnen. Salonerne vinkede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
