Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Silkeslæb.
35
«Kom, lad os gaa,» sagde Fru Stein og tog Falks Arm.
«Nu begynder Baronen ogsaa at blive farlig.»
Hun førte ham igjennem et Par af Sålerne.
«Lad os promenere et Øieblik, inden vi gaar ned i
Spisesalen,» sagde hun. «Jeg er stolt af at have Dem for
mig selv alene i fem Minutter. Siden kommer man til at
slaaes om Dem som en Flok Hunde om en Frikadelle.
Det kan nok være, De har faaet Virak. Er De ikke
glad, hvad?»
«Usigeligt.»
«De siger det saa koldt. Nu ja, De er naturligvis
vant til den Slags Ovationer.»
«Ja, hver Gang jeg optræder som Dilettant. Naar jeg
forsøger paa at gjøre noget ordentligt, gaar det ikke.»
«Men De maa komme med et større Arbeide, hører
De, De, som er saa begavet.»
«Det er det sørgeligste, man kan være her i Verden.
Den Overbevisning er jeg nu kommen til.»
«End en saadan Aften som denne? Kan der tænkes
noget deiligere?»
«End en Aftens Fiasko? Kan der tænkes noget
skrækkeligere?»
«Det oplever De ikke.«
«Hvem ved?» sagde han og trak paa Skuldrene.
«Det er i Grunden komisk,» sagde Fru Stein og saa
ham ind i Ansigtet med de lynende sorte Øine bag
Guldlorgnetten, «vi har kjendt hinanden saa kort, og alligevel
passiarer vi som gamle Venner.»
«Det er den fælles Sympathi.»
«Ja, jeg kan rigtig godt lide Dem.»
«De er altfor venlig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
