Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
«Ja, paa Lørdag skal jeg til en Middag — aa, hvor
jeg er træt af alle disse Middage! — men jeg haaber ogsaa,
det skal blive den sidste i Sæsonen.»
«Hos hvem?»
«Hos Generalinde von Feldau.»
«Holder hun Middage?»
«Ja, det er i Anledning af Datterens Forlovelse,» sagde
han lidt forlegen.
«Saa Ellen Feldau er bleven forlovet? Med hvem?»
«Med mig,» sagde han og løftede Hovedet.
«De spøger.»
«Nei, det er Alvor.»
«Men De har jo kjendt hende saa kort.»
«Vi er kommet meget sammen i Selskabslivet.»
«Og De elsker hende?»
«Naturligvis. Det er jo en smuk ung Pige, og saa —
er hun rig. Hun har arvet 100,000 Kroner efter Faderen.»
«Aha, vi bliver beregnende paa vore gamle Dage. Nu,
det glæder mig forresten, at De er fornuftigere, end jeg
havde troet. Og hvad siger Baronessen til Forlovelsen ?»
«Baronessen ?»
«Ja, Baronesse Wildenberg, naturligvis. De har jo
været hendes erklærede Tilbeder hele Sæsonen.»
«Baronessen er en hæderlig Dame. Hun er blot ung,
munter og uforsigtig som — flere andre.»
«Som mig for Exempel?»
«Hvorfor ikke?»
«Ja, De har Ret, det har været meget uforsigtigt af
mig saaledes alene at følge med Dem paa Koncerter, til å
Porta og andetsteds. Folk har sagt, at vi har været
forlovede.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>