Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begavet.
«Han heder Blistrup og er Grosserer. Det er et rigtig
net Menneske, liden, lys og soigneret — han ligner
Kammerjunker Eisenfeldt — og sidder i en god Stilling.
Desuden tilbeder han mig, og det er mere, end De gjør, og
siger, at han kan ikke leve uden mig, og det kan De godt,
og derfor har jeg forbarmet mig over ham.»
«De har gjort ret.»
«Ja, jeg er mere og mere kommen til den
Overbevisning, at det ikke er godt for en værgeløs Kvinde at gaa
alene —»
«— Til å Forta.»
«Gaa alene gjennem Livet, vilde jeg saa smukt have
sagt, og saa kommer De med Deres Restaurationsprosa.
De er den mest upoetiske Poet, jeg nogensinde har kjendt.»
Han reiste sig.
«Nu er det vel paa Tide at sige Farvel.»
Hun rakte ham Haanden.
«Ja, dette bliver vel for uigjenkaldelig sidste Gang.
Jeg vilde saa gjerne fulgt Dem paa Dampskibet og overrakt
Dem en Blomsterbuket; men De kan indse, naar man er
forlovet o. s. v.»
«Ja, naturligvis.»
«Men vent lidt, en Blomst skal De alligevel have til
Afsked.»
Hun gik hen og skar en stor Rose af.
«Se her, tag den og fæst den paa Brystet. Naar den
er visnet, har De vel allerede glemt mig.»
«Jeg vil ofte, meget ofte, tænke paa Dem.»
Hun skjød ham henimod Døren.
«Se nu til at komme afsted, ellers er jeg bange, vi
bliver sentimentale begge to.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
