Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smukt Efteraar. 195
Lorenz gjenkjendte øieblikkelig dette markerede Ansigt
med Familien Falks velformede store Næse.
Det var Madame Norderud.
«Velkommen tilbage til gamle Norge, min Gut,» sagde
hun og rystede varmt hans Haand, medens et Par Taarer
rullede ned over hendes furede Kinder. «Lad mig se lidt
paa dig.»
Hun beholdt Haanden og trak ham hen under
Hængelampen.
«Naa, lidt bleg om Næbbet er du rigtignok bleven;
men det skal vi nok kurere dig for ude i den friske
Landluft. Imorgen følger du med hjem til Falkestad.»
«Men, Tante —»
«Ingen Modsigelser! Du ved, det nytter ikke, naar
jeg har Tømmerne. Kan du huske, da du kjørte med tre
Heste? Da maatte du alligevel den Vei, Tante Norderud
vilde, og du kom godt hjem, skjønt du ikke fik Lov at kjøre
Storgaden. Naa, gaa nu til Ro. Vi tales ved imorgen.»
Derpaa lagde hun sin stærke Haand paa hans Skulder
og skjød ham ind i Entréen.
XXVII. Smukt Efteraar.
Vognen fra Falkestad ventede ved Dampskibsbryggen.
Jens Kusk sad strunk og stiv paa Bukken i nyt Livrée.
Han havde i alle disse Aar fulgt Falkestad som et gammelt
Inventarium, skjønt saa farlig gammel var han heller ikke,
da han som ganske ung var kommen til Gaarden. I de
sidste Aar havde han levet der som lykkelig Ægtemand
Dilling. VII. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
