Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begavet.
«Hvor skal du hen?»
«Jeg vilde bare følge med Børnene.»
«Ole Daniel, du er da en stor Tosk! Kan du ikke
begribe, at de skal være alene derinde?»
Ole Daniel tyggede skamfuld paa sin Pibespids og taug.
Anette og Lorenz gik sammen gjennem den lange Gang
og traadte ind i Storstuen.
Lorenz blev staaende midt paa Gulvet.
Det var den gamle Storstue i forynget Skikkelse; thi
de store Speile var nyforgyldte og ligeledes de antikke
Møbler, som havde faaet rødt Silkebetræk. Selv den gamle
Lysekrone hang der som før og lod sine Prismer glimre i
Solskinnet.
«Alt er jo ganske uforandret.»
«Ja, du ved jo, vi kjøbte Møblerne efter Tante, og saa
har vi ladet dem pudse op. Og se her, Lorenz, her staar
dit Dukketheater i sin gamle Krog. Jeg fandt det i en
Kasse oppe paa Loftet og støvede det af. Dekorationerne
og Dukkerne er ganske hele; men de er blevne svært gule.»
Lorenz sank om paa en af de forgyldte Stole, skjulte
Ansigtet i Hænderne og græd. Anette stod taus ved hans
Side med Taarer i Øinene.
«Se saa, Lorenz, lad nu ikke Minderne gjøre dig
nedtrykt.»
«Aa, Anette, det havde været bedre, at jeg aldrig var
kommen tilbage og havde seet mit smukke Ungdomshjem.
Jeg har følt mig som et andet Menneske den korte Tid,
jeg har været her, og nu skal jeg atter jages ud igjen
hjemløs og fredløs.»
Hun tog en Stol og satte sig ved hans Side.
«Du kan jo blive her hos os.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
