Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
«Se her, Anette, jeg har en Ring til dig. Der staar
ingen Datum i den. Den er lidt brugt, men saagodtsom
ny; vil du bære den?»
«Det vil jeg,» sagde Anette. «Jeg ved, at du har
været forlovet dernede i Kjøbenhavn med en Grevinde
eller Baronesse, eller hvad det nu var for noget; men det
faar jeg finde mig i. Vi Kvinder, vi venter, naar vi faar
have vor frie Villie, til den Rette kommer, men I Mandfolk
forsøger alt •—»
«— Og vælger dét bedste,» faldt Lorenz hende i Talen.
«Tante Norderud, eller Mor, som jeg nu faar kalde hende,
havde Ret, jeg har været skrækkelig blind, som har flakket
Verden om for at søge min Lykke, og saa kunde jeg have
fundet den for lang Tid siden herhjemme. Kan der tænkes
noget smukkere Sted end her? Nu vilde jeg ikke bytte
det bort mod selve Sjællands lyse Bøgeskove. Alt omkring
os aander Fred.»
«Det er, fordi du har fundet Fred med dig selv.»
«Se, hvor smukt Solen gaar ned og spiller paa den
gule Birkeskov. Den straaler, som om den var af Guld.»
«Løvet gulner, Sommeren er forbi,» sagde hun stille.
«Ja, men Høsten kan ogsaa have sin Ynde. Vor
Sommer er ogsaa forbi, Anette; men jeg er vis paa, vi
skal faa et smukt Efteraar,» sagde han og slog Armen om
hendes Liv.
Hun svarede ham blot med et varmt Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
