Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 14 —
»John!«
»Sandt altsaa! Spottet, holdt for Nar«r
tænkte han.
»Tillad os at gratulere«, sagde Løitnanten.
» Gratulerer, gratulerer!«
»Vent lidt, mine Damer og Herrer«, sagde
John, »jeg er ikke ganske færdig endnu. Jeg sagde:
Frøken Kreiner og jeg har været forlovet; men —
vi er det ikke længere.«
Han ilede ud.
Alfhild stod aldeles bedøvet.
Alting dansede for hende i den vildeste
Runddans, Løitnanter og Kadetter, Borde og Stole, Døre
og Vinduer, Proprietærer og Studenter, og dog var
det hende aldeles umuligt at besvime, hvilket alle
Damerne fandt vilde have været det eneste rigtige.
»Skal jeg maaske faa Lov til at bringe
Frøkenen et Glas Vand?« sagde Løitnanten.
»Tak«, sagde hun koldt, »jeg befinder mig
ikke ilde.«
Derpaa gik hun stolt gjennem Salen og ilede
op paa sit Værelse; men her forlod hendes
Selvbeherskelse hende.
Hun sank om paa en Stol og hulkede af Sorg
og Raseri.
Studenten reiste tidlig den næste Morgen, og
et Par Dage senere drog ogsaa Alfhild ind til
Hovedstaden igjen.
»Frøken Kreiner med Knebelsbarterne», som
man kaldte hende, indsaa, at hun havde gjort sig
til en Umulighed der i Bygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
