Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
So og en Del halvvoxne Grise kom ruslende
bagefter uden at deltage i Forfølgelsen, men blot for at
se paa Spektaklet som andre Godtfolk.
Frøkenen havde løftet Skjørterne iveiret, saa
Gassen meget bekvemt kunde knibe hende i
Læggene, og i Flugten mistede hun sin Hat.
Soen, der naturligvis betragtede denne som
»gefundenes Fressen«, styrtede øieblikkelig frem
og greb den, og inden faa Minutter var det
japa-nesiske Kunstværk sønderrevet og uddelt blandt
Familien. Mutter selv stod med et stort Stykke af
Pullen i Munden, medens Smaagrisene løb omkring
i et straalende Humør og tyggede Rosenknopper og
Forglemm igeier.
Frøkenen standsede forfærdet og hævede Blikket
mod det høie, som om hun vilde anraabe Himlen
om at faa sin Hat tilbage.
Nu ilede Terning og Onkel Peter til. Den
sidste gav Gassen et Slag i Hovedet med sin tykke
Stok, saa den faldt til Jorden. Derpaa satte han
Hælen paa dens Hals, indtil den var kvalt, og
imidlertid stod han og saa sig omkring, triumferende
som Apollo med Pythonslangen under sin Fod.
Hans Triumf varede ikke længe; thi den døve
Værtinde styrtede rasende ud.
»Jo, det er pene Mennesker, vi har faaet til
Gaarden! Anfalde og dræbe Fattigfolks Husdyr
paa en hellig Søndags Formiddag, og det medens
Manden min er i Gudshus!«
»Jeg skal betale Fuglen«, sagde Onkel
majestætisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>