Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 59 —
»De tror dog vel aldrig, at min egen Slægt
har villet forgive mig? Skjønt — det kunde maaske
ikke være aldeles umuligt. Giftmord er jo meget
moderne nu for Tiden.«
«De er rig, Terning er Deres eneste Arving
og —«
»Jeg vil hjem!« raabte Onkel, askegraa i
Ansigtet. »Jeg maa tale med en Læge!«
»Er du syg, Onkel?« spurgte Terning, som
traadte ind.
»Ja meget syg! Jeg vil til Byen øieblikkelig.«
»Du maa dog drikke en Kop Kaffe først«,
sagde Fruen, der kom med Brettet.
»Nei, mange Tak. Jeg har faaet fuldkommen
nok af din — Rødgrød!«
»Du ved det altsaa —«
»«Ta, jeg ved alt!»
»Det er naturligvis den søde Concordia, som
igjen har været ude med sin giftige Tunge. Det
er jo ogsaa gamle Jomfruers eneste Glæde at stifte
Ufred mellem Folk.«
»Aa, du skulde helst lade være at tale om
giftige Ting, Theodora«, svarede Frøkenen.
»Børn, Børn, at I kunde have Hjerte til at
dræbe mig gamle Mand!«
»Men herregud, Onkel, man dør da ikke af en
Smule Paraffinolie.«
»Paraffinolie!« raabte Onkel, ildrød af Raseri.
»Det var altsaa derfor, at jeg skulde tage et
rus-siskt Dampbad i en Jernbanekupé, derfor at jeg
skulde gaa en halv Mil i Støv og Solhede, derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
