Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 62 —
»Men der er ingen, som vil have saadan en
»tarvelig« Mand som jeg er.«
»O, Hr. Terning, hvorledes kan De tale slig«,
sagde Frøkenen og slog rødmende Øinende ned.
»Skulde — skulde De ville have mig?«
»Jo, tusind Tak, det vil jeg saa gruelig gjerne.«
»Er det virkelig Deres Alvor?«
»Har De da ikke mærket af mine venlige
Øie-kast, at jeg længe har elsket Dem?«
»Nei, det har jeg virkelig ikke.«
»O, de Mandfolk, hvor de dog er blinde!«
Terning saa sig om og syntes at være i en
eller anden Forlegenhed.
»Hvad er det, min Yen?« spurgte hun.
»Jeg vil saa gjerne omfavne dig; men jeg kan
ikke slippe Paraplyen.«
»Kom, saa skal jeg holde den«, sagde Frøkenen
smægtende.
Peter Terning slyngede sine Arme om hendes
Hals og gav hende et dygtigt Smækkys.
»De maa sidde stille i Kjærren, ellers vælter
vi, for den ene Fjedren er istykker«, sagde
Skyds-gutten.
Frøkenen viklede sig bly ud af sin Elskers
Arme, og strax efter kjørte de frem til Stationen,
hvor de kom akkurat tidsnok til Trænets Afgang
og naaede Hovedstaden uden videre Fataliteter.
Et Par Dage efter modtog Ternings et sirligt
Forlovelseskort, hvorpaa der var lithograferet med
latinske Bogstaver:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
