Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67 —
Men en Dag, som hun sad med sin store, røde
Haand under sin store, røde Kind, fandt hun, at
det ikke er godt for Mennesket at være alene i et
Melkeudsalg, og saa gik hun over Gaden.
Der stod Engehretsen i en Kolonialhandel.
Han var liden og spæd og gik omkring med
vandkjæmmet Haar og smaa, lyse Bakkenbarter og
tyggede Kryddernelliker.
Han elskede nemlig det stærke. Derfor elskede
han ogsaa Jomfru Simonsen; men han turde ikke
sige det.
Hun saa ham stivt i Øinene, medens hun stod
derinde hos ham.
Han rødmede og veide et halvt Pund Rosiner.
»Engehretsen <, sagde hun, »tilstaa det kun,
De elsker mig.«
»Ja«, sagde han og rakte hende med skjæl vende
Haand Kræmmerhuset.
Hun beholdt Haanden, saa det gjorde ondt.
»Nu er du min«, sagde hun og kyssede ham
over Disken.
I det sämme kom Principalen.
»Døgenigt«, sagde han, »som intet andet har
at bestille end at fjase med Fruentimmerne.«
Og saa skjældte han Engehretsen ud. Det
gjorde han daglig.
»Ingen Grovheder«, sagde Jomfruen. »Nu er
han min, og nu skal intet Menneske i Verden være
grov mod ham uden jeg selv. Kom Engehretsen«,
sagde hun, »følg med øieblikkelig; du skal ikke
være et Minut længere hos den Papegøie der.«
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
