Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
Peter Wengel hostede og røgte og ønskede
Madamen paa Galdhøpiggen eller et andet
høit-liggende Sted.
Engebretsen tyggede fortvivlet Kryddernellikker.
Endelig reiste Madamen sig og begyndte at
ordne lidt i en Hylde.
Peter benyttede Leiligheden til at stikke
Engebretsen en Billet i Haanden og tog strax efter
Afsked.
»Lad mig se Brevet«, sagde Madamen pludselig.
»Hvilket Brev?«
»Staa nu ikke og lyv mig lige op i Øinene,
Engebretsen. Her lugter jo Kjærlighedsbrev over
liele Butikken.«
Engebretsen maatte udlevere den lille, rosenrøde
Billet, der duftede af Patchouli og Elskov.
Madamen læste Yderskriften.
»Det var det, jeg tænkte. Se her, tag Brevet
og lever det til Malla; men sig ikke et Ord om, at
jeg har seet det. Dersom du nævner det mindste
om det saa — ja, du kjender mig jo,
Engebretsen.«
Engebretsen leverede Amalie Billetten og taug
klogelig, da han ogsaa var bange for at faa
Ubehageligheder af sin Datter, fordi han havde været
saa keitet at lade Moderen mærke noget.
Amalie aabnede skjælvende Brevet.
Fra den rosenrøde Baggrund strakte sirlige
Bogstaver sine sorte Arme bønfaldende mod hende
og bad i glødende Ord fra hendes Elsker om, at
hun vilde tilstaa ham et Stævnemøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
