Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 79 —
»Jomfru Sim — Madame Engebretsen«,
stammede han.
»Ja, der var en Tid, da jeg hed Jomfru
Simonsen. Det er nu nogleogtyve Aar siden. Da
var jeg ung og smuk, og De var ogsaa i Deres
bedste Alder. Jeg var Husjomfru hos Deres Fader.«
»Jo, jeg husker det nok.«
»Husker De ogsaa, at De sagde, De elskede
mig? Jeg var forfængelig nok til at tro, at jeg
skulde blive Grossererfrue, og at De havde ærlige
Hensigter; men da jeg talte om Giftermaal, lo De
mig i Øinene og spurgte, om jeg var gal. Saa
tog jeg Dem i Nakken og kastede Dem ud over
Trapperne. Husker De det?«
»Jo, jeg husker det. Jeg brak ved den
Leilighed Benet og har siden været halt. Men er det
for at rippe op i den gamle Historie, at De er
kommen hidop?«
»Nei, jeg er kommen for Deres Søns Skyld.
Han har forelsket sig i min Datter; men han ligner
ikke sin Fader. Han har forlovet sig med hende
og har redelige Hensigter. Ikke sandt?« spurgte
hun og tog ham heftigt i Armen.
»Jo, naturligvis. Det vil da sige —«
»Det vil sige, at han beder om Deres
Samtykke til Giftermaalet, og det kan De trygt give;
thi Amalie er en Svigerdatter, som De ikke behøver
at skamme Dem ved. Hun er smukkere, end jeg
var paa hendes Alder, og musikalsk og dannet i
alle Maader.«
»Og hvis jeg nu negtede at give mit Samtykke?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
