Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 84 —
det næsten udelukkende beboet af Kvinder og Børn,
da alle Mændene, med Undtagelse af et Par gamle
Skippere og nogle Fiskere, er tilsøs; men til
Gjengjæld har der i de sidste Aar været en hel Del
Badegjæster, der er indlogeret rundt omkring i
Skippermadamernes nette Smaahuse.
Madame Bombe er Skipperkone. Manden er ude
og farer, og Madamen er hjemme, optagen af
Omsorgen for sine fire Børn og sine to Kjør,
tilsyneladende mere beskjæftiget med de sidste end med de
første. Forresten bliver heller ikke disse forsømte,
men faar en meget streng Opdragelse. Hun har
nemlig for Vane, at naar en af dem har forseet
sig, skal allesammen straffes, og da det meget ofte
hænder, at en af Børnene gjør noget galt, vanker
der meget ofte Prygl for de unge Bomber.
I Huset er ogsaa Julie Bombe, en
Broderdatter af hendes Mand. Det er en forældreløs ung
Pige paa nitten Aar, der tilbringer sin Tid med at
slæbe omkring med Madamens yngste, aarsgamle
Pode og holde Børnenes Tøi istand.
Madame Bombe er et stort, robust Fruentimmer
med et fregnet Ansigt og rødligt Haar. Hun gaar
altid i en rød Nattrøie med opsmøgede Ærmer, et
kort sort Kjoleskjørt og et Par slæbende Sko. Julie
er en smuk, ung Pige med et Par store Øine, der
tiltrods for hendes lidt fortrykte Væsen dog ikke er
uden et vist Skjelmeri.
Madame Bombes nærmeste Nabo og argeste
Fiende er gamle Skipper Olsen, der bor i Gaarden
vedsidenaf. Begges Gaardsrum saavelsom Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>