Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 104 —
Dette skede imidlertid ikke, og Alvilde ilede
blussende ind.
»Stakkels Pige, hun holder vist af mig«, tænkte
han. »Maaske fortjener hun mere min Kjærlighed
end Fru Welker, og dog kan jeg ikke faa den
Kvinde ud af Tankerne. Saa stolt, saa smuk og
med saa fine Følelser, og saa gaa hen og forelske
sig i en Gutunge med et Par røde Kinder og krøllet
Haar! Havde jeg ikke selv seet hendes Opførsel
ligeoverfor Styrmanden, vilde jeg aldrig have troet det.
Den Historie med Tønden var dog den værste!«
Og Doktoren reiste sig og gik opover, medens
han paa Veien knækkede Madame Olsens Levkøier
en masse med sin Spadserstok.
V.
Lille Adolphine havde slaaet en Thekop itu, i
hvilken Anledning alle Børnene havde faaet Bis og
opførte et større Hylekor.
Madamen styrkede sig efter Exekutionen med
en Kop Kaffe, da Fru Welker kom ind i Kjøkkenet.
»Jeg maa virkelig anmode Dem om Deres Bistand,
Madame. Jomfru Julie begynder at blive uudholdelig.«
»Hvad er paafærde?«
»Ser De, jeg skulde i Eftermiddag være med
Skipper Olsen og hans Søn ud paa en Fisketur,
og saa vilde jeg have hende med, dels for at bære
Madkurven og se til Fanny lidt, og dels fordi jeg
troede at gjøre det utaknemmelige Dyr en Fornøielse
dermed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
