Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 107 —
Julie kogte Kaffe, og lille Fanny og Johan,
der hjalp til, var begge i den syvende Himmel og
løb omkaps for at hente tørre Kviste og Ris.
Olsen og Fru Welker saa til.
Da man havde nydt sit Maaltid, gik de to unge
en Tur langsmed Stranden og tog Plads paa en liden
Klippe, hvorfra de kunde se udover Vandet.
Fruen tog sit Sytøi frem og blev siddende
under Træet, medens Skipperen strakte sig
velbehagelig ved hendes Side i Græsset og smøgede
sin Pibe.
Lille Fanny løb jublende langsmed Stranden og
samlede Sneglehuse og brogede Stene.
»Vakkert Par, forbandet vakkert Par! Ikke
sandt, Frue?«
»Jo. Og saa lykkelige som de er.«
»Det var et heldigt Indfald af Dem at bringe
dem sammen.«
»Jeg havde aldrig troet, at Madamen saa let
havde givet sit Samtykke; men jeg sagde, at Julie
ikke vilde være med, og det var naturligvis nok til
at faa hende til at tvinge den stakkels Pige.«
»Det ligner hende den Hex; havde hun troet
at gjøre Julie en Glæde dermed, vilde hun aldrig
have tilladt det.«
»Nei, hun talte om, at det vilde ydmyge hende
at se Styrmandens Kulde.«
»Ha, ha, ha, hun har naturligvis ogsaa hørt den
dumme Historie om Deres Forlovelse med Johan.«
»Med Deres Søn?"
»Ja. Man taler jo ikke om andet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
