Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 112 —
Lykke, skal det være min høieste Stræben at blive
Dem en værdig Hustru.«
»Mama, Mama«, raabte lille Fanny, der
vaagnede. »Hvor er Doktoren?«
»Her er jeg. Fanny.«
»Gaa ikke fra Mama og mig, Doktor.«
»Nei, mit Barn«, sagde Fruen og kyssede hende
paa Panden. »Nu skal han altid blive hos os.«
Solen sank og kastede sine sidste Straaler paa
to straalende Par, der roede hjem til Laurkullen.
Den Aften bandte gamle Olsen intet, ikke
engang sin Kone.
Madamen sagde endog, at lian havde et Par
Taarer i Øinene, da han til Afsked trykkede Julies
Haand; men Skipperen paastocl, at det var bare lidt
Søvand.
VI.
Madame Bombe stod i Kjøkkenet.
Det bankede paa.
»Kom ind l«
Ind traadte Skipper Olsen i Søndagspuds.
Madamen stod som forstenet og saa ligesaa
forundret ud, som om liun havde faaet Besøg af
Engelen Gabriel eller Keiseren af Rusland.
Hun brættede Trøieærmerne ned, hvilket
vaiet Tegn paa, at der var noget vigtigt paafærde.
Derpaa aabnede hun Døren til Stuen.
Olsen traadte ind i hendes Allerhelligste, der
var smykket med Billeder af Skipper Bombe selv,
hans Skib, hans Hustru og hans Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
