Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
flere af Damerne nærede begrundet Frygt for, at
Madamen enten skulde faa et apoplektisk Tilfælde,
eller for at Formerne skulde sprænge det svage
Hylster og vælde ud.
Heldigvis skede ingen af Delene.
Julie var yndig i sin Lykke og i sin nye blaa
Kjole, og naar Fru Welker gik omkring mellem
Gjæsterne med sin slanke Figur, ombølget af en
lysegraa Silkekjole, saa bun ud som en Dronning
mellem sine Undersaatter.
Alvilde var hele Aftenen forfærdelig vilter og
yndig og viste en feberagtig Munterhed, der næsten
var generende.
Aftenen gik meget behagelig, Gjæsterne gik
ogsaa efterhaanden, og Frøknerne Knegt gik ind
paa sit Værelse.
Alvilde pakkede ind, og Konstance bladede i
Regnskabsbogen.
»Perler til en Pibesnor, Uldgarn til Skjærf,
Hæklesilke til en Pengepung — unyttige Udgifter«,
mumlede hun.
»Jeg modtager Pedersens Tilbud«, sagde Alvilde.
»Smuk er han ikke, og en Almueskolelærer er jo
ikke noget glimrende Parti, men —«
»— En Mand er dog en Mand«, fuldendte
Søsteren. »Tag ham, Barn, saa slipper du idetmindste
at sørge over ikke at blive gift. Der er mange
Sorger i denne Verden; men denne er dog en af de
tungeste.«
Imidlertid fulgte de to Elskere sine respektive
Damer til Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
