Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 134 —
Det svimlede for hende. Hun støttede sig til
Parasollen for at holde sig opreist.
Den unge Dame gjengjældte koldt Tanternes
Kys og tog Hans’s Arm.
De passerede Uge forbi Anna.
Hansemand saa op. Han hilste forlegent og
rødmede lige til opunder Studenterluen.
»Hvem var den Dame?« spurgte Frøkenen
skarpt.
»Det var Naboens lille Anna, en
Skomagerdatter, som jeg legte Kjæreste med i min grønne
Ungdom«, sagde Hans flot.
Frøkenen satte Pincenezen paa.
»Lille«, sagde hun. »Jeg synes, hun er
temmelig stor for sin Alder.«
Anna rødmede ikke længere, og hendes Hjerte
slog ikke mere som før.
Hun havde hørt hvert Ord og stod kold og
rolig og udholdt stolt Frøkenens impertinente Blik.
De gik opover.
Anna begav sig næsten uden at vide hvorfor
op paa Kirkegaarden og satte sig i den afsides
Allé, hvor hun havde siddet med Hans paa deres
Konfirmation sdag.
Hun kunde ikke græde. Hun sad blot og
stirrede stivt frem for sig og tegnede Hieroglyfer i
Sandet med sit Parasolskaft.
Imidlertid var Hans med sin Kjæreste og sine
Tanter traadt ind i Frøknerne Breiers lille Bolig.
»Her er mit Barndomshjem, kjære Kamilla«,
sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
