Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trække nogen anden for dig. Tilgiv mig, lad os
være Venner som før!«
Han vilde slynge Armen om hendes Liv.
Hun traadte et Skridt tilbage og betragtede
ham koldt.
»Enten maa De selv være gal, Hr. Student,
eller ogsaa maa De tro, at jeg er det.«
»Anna!«
»De tror altsaa, at jeg er hengivende som
Hunden, der slikker den Haand, der har slaaet den.
Der gives maaske Kvinder, der er saa ydmyge.
Jeg er det ikke. Jeg har elsket Dem, dybt og
inderligt, De har haanligt stødt mig bort, og nu er
alt forbi. Hvor megen Kjærlighed har De ikke
stødt fra Dem! Deres Tanter —«
»Tal ikke om dem.«
»Jo, vi skal netop tale om dem. Deres
Formue har De ødelagt, deres Lykke har De
tilintetgjort, deres —«
»Ti, ti!«
»Nei, jeg tier ikke. De skal høre, hvor usselt
og lavt, De har handlet.«
»Nuvel, læs mig Texten, skjæld mig ud, du er
saa smuk, naar du er vred. Jeg har aldrig elsket
dig saa høit som i dette Øieblik.«
Han nærmede sig hende atter.
»Rør mig ikke, Usling, eller jeg slaar Dem
over Ansigtet med Parasolskaftet.«
Han sank om paa Bænken.
»Du afskyr mig altsaa?«
»Ja.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
